Masteruddannelse med fokus på leadership
Passion for ledelse - passion i ledelse
 
Stærke lederkompetencer, solid viden og effektive værktøjer er hjørnesten, når det handler om at få succes som leder.

Med Master in Leadership (MSc) bliver du styrket i rollen som leder. Du får en teoretisk uddannelse med en høj grad af praktisk forankring.

Den 2-årige deltidsuddannelse er designet til ledere og projektledere, der ønsker at udvikle deres lederkompetencer i egen praksis og forbedre både egen og organisationens performance samt lede forandringsprocesser.
 
Uddannelsen er på et højt fagligt niveau. MSc betyder Master of Science, hvilket indebærer at uddannelsen er på kandidatniveau. Den styrker dine kompetencer og dine karrieremuligheder.
 
Master in Leadership er for ledere inden for alle faggrupper i den private og offentlige sektor. Den typiske deltager sidder i en ledende stilling og har en lang eller mellemlang videregående uddannelse bag sig - fx en diplom i ledelse.